
Uddannelsessted
Område Marselisborg er uddannelsessted for social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever samt fysioterapeut- og sygeplejestuderende.
Derudover har vi praktikforløb for unge elever fra Social- og Sundhedsskolens grundforløb samt fra grundforløbet for voksne elever med dansk som andet sprog.
På års basis er der mere end 100 personer i praktik hos os. Af og til modtager vi også elever som følger uddannelser i andre lande, og kan have en del af deres praktik på et dansk lokalcenter, ligesom nogle af vores elever får mulighed for at lære hvordan pleje og omsorg foregår i andre lande.
Vi lægger vægt på at være et godt uddannelsessted, hvor alle medvirker til at uddanne nogle dygtige fremtidige kolleger. En god modtagelse og introduktion til praktikstedet finder vi vigtigt for at sikre at eleven eller den studerende hurtigt føler sig velkommen og som en del af det team han eller hun befinder sig i. Alle elever er tilknyttet en vejleder, som sammen med eleven sikrer sig at eleven har mulighed for at arbejde med uddannelsens mål.
Da vi er et uddannelsessted med flere forskellige team på forskellige adresser, vil der oftest være mulighed for en fleksibel og individuel tilrettelæggelse af forløbet.
Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelsesansvarlig Hanne Bjerre, tlf. 87 13 31 71 eller 29 20 98 70.